Frivillig
Uden indsats fra frivillige medarbejdere kan det ikke lade sig gøre at gennemføre SommerCamp – der er brug for dig, og du kan selv bestemme hvor meget tid, du ønsker at gi’.
Har du mulighed for at give:
· Nogle timer en enkelt dag
· Nogle timer mere end én dag
· - eller 4 timer dagligt
Uanset om du arbejder få eller mange timer, er der brug for dig, og det giver dig en fantastisk mulighed for at være med i et tjenende fællesskab.
Særlige privilegier for de frivillige medarbejdere
Hvis du arbejder gennemsnitligt 4 timer om dagen – dvs. 28 timer i løbet af hele ugen – kan du få et fuldt spisekort som tak for indsatsen.
Her på siden kan du se, hvilke områder der har brug for medarbejdere. Listen vil blive løbende opdateret.
Samarit
Når mange mennesker er samlet på Sommercampen, sker der uundgåeligt skader. Det kan være vabler på fødderne, én der har trådt i et glasskår, eller én der er vredet om på foden.
Som samarit er du tæt på når det gælder, og er med til at sørge for en hurtig og grundig førstehjælpsindsats. Hjælpen kan bestå i lettere sårpleje, vurdering af skader eller akut opståede sygdomme og formidling af kontakt til læge eller skadestue.
Samarittertjenesten er døgndækket på sommercampen, og der er således mulighed for at tage en vagt på det tidspunkt der passer bedst for dig. Ved behov for vores bistand, bliver vi tilkaldt fra hovedvagten, og vi har dermed mulighed for stadig at tage del i camplivet. For at være samarit kræver det at du er sygeplejerske, paramediciner eller læge.
Kontakt Helle Østergaard på
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Frivillig